Forside ProdukterAfgrøderFMC NyhederTeknisk service
Om FMCKontakt
Du er her: FMC Agricultural Solutions Teknisk service Nyheder Zignal® 500 SC godkendt

Zignal® 500 SC godkendt


Pressemeddelelse

 

Mandag den 27. maj modtog Cheminova A/S, det endelige godkendelsesbevis på vores nye svampemiddel Zignal® 500 SC.

 

Aktivstof og formulering: Zignal® 500 SC indeholder 500 g/l fluazinam i en Suspensionskoncentrat- (SC) formulering.

 

Virkemåde
Zignal® 500 SC er et ikke-systemisk svampemiddel med kontaktvirkning og skal anvendes forebyggende til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Zignal® 500 SC hindrer skimmelsporerne i at spire på kartoffelbladene og nedsætter sporuleringen. Zignal® 500 SC har en særdeles god virkning overfor knoldskimmel.

 

Anvendelse
Zignal® 500 SC er godkendt til bekæmpelse af kartoffelskimmel i kartofler. Produktet kan anvendes i BBCH 32-91. Zignal® 500 SC må anvendes maksimalt 10 gange i en vækstsæson, men som led i en ansvarlig resistensstrategi anbefaler Cheminova, at Zignal kun anvendes 4 gange i en vækstsæson. Cheminova anbefaler endvidere, at produktet anvendes i perioder med lav tilvækst og lavt smittetryk.

 

Resistens
Fra 1998 til 2007 var der et stort forbrug af fluazinam-holdige skimmelprodukter i Danmark. Dette resulterede tilsyneladende i, at kartoffelskimmel blev mindre følsomt overfor fluazinam-holdige produkter. Efter en årrække uden forbrug af fluazinam, ser det nu ud til, at aktivstoffet igen har fuld effekt overfor kartoffelskimmel. På side 340 i Oversigt over Landsforsøgene 2012 står der: "En rutinestrategi med fuld dosering af Shirlan® (500 g/l fluazinam Cheminova bemærkning), Revus® og Ridomil® giver den bedste skimmelbekæmpelse i 2012". Dermed har fluazinam haft god effekt på kartoffelskimmel i 2012-forsøgene.

 

Blandbarhed
Zignal® 500 SC kan blandes med insektmidler. Ved blanding med mangan produkter, skal Zignal® 500 SC tilsættes først. Zignal® 500 SC må ikke blandes med spredemidler eller olier.

Cheminova A/S vækststrategi.

 

Med lanceringen af Zignal® 500 SC stadfæster Cheminova A/S endnu engang sin position som udbyder af et bredt sortiment af planteværnsmidler. Cheminova A/S vækststrategi er at skabe egne versioner af eksisterende aktivstoffer, når patentet er udløbet på disse. Denne forøgede konkurrence på markedet er med til at optimere økonomien i dansk landbrug.

 

Cheminova A/S på det danske marked.
Cheminova A/S markedsfører i øjeblikket følgende planteværnsprodukter:

Rubric® (125 g/l Epoxiconazol), Reactor® 360 CS (360 g/l Clomazon), Nuance® WG (750 g/kg Tribenuron), Accurate® 20 WG (200 g/kg Metsulfuron), Accurate® Delta (60 g/kg Metsulfuron + 600 g/kg DFF), Foxtrot® (69 g/l Fenoxaprop), Nexide® CS (60 g/l Gamma-cyhalothrin), Glyfonova® 450 Plus (450 g/l Glyphosat), NovaBalance® (Waterconditioner), Cuadro® 25 EC (250 g/l Trinexapac)

 

For yderlige oplysninger kontakt Michael Rose på tlf. 41 64 05 95

 

Nuance® WG, Foxtrot®, Accurate® 20 WG, Accurate® Delta, Reactor® 360 CS, Rubric®, Nexide® CS, Glyfonova®, Cuadro® 25 EC, Zignal® 500 SC og NovaBalance® er registrerede varemærker hos Cheminova A/S.

Shirlan®, Ridomil® og Revus® er registrerede varemærker hos Syngenta.



 

Seneste nyt

Glyphosat frikendt
Mød os i marken i foråret
Vækstregulering kræver aktiv vækst
Disclaimer notice  Ι  Privatlivspolitik