Forside ProdukterAfgrøderFMC NyhederTeknisk service
Om FMCKontakt
Du er her: FMC Agricultural Solutions Teknisk service Nyheder Stigning i salg af plantebeskyttelsesmidler

Stigning i salg af plantebeskyttelsesmidler helt som forventet – forbruget klart lavere end salget

 

Pressemeddelelse

Dansk Planteværn

 

5. november 2013

 

 Download pressemeddelelsen som pdf (96.8 KB)

 

Miljøstyrelsens statistik over salg af plantebeskyttelsesmidler viser, at der er sket en stigning i salget fra 2011 til 2012.

 

Dansk Planteværn er dog ikke overrasket over stigningen. – Stigningen er helt som forventet, for udsigten til kraftige afgiftsforhøjelser har medført, at der er indkøbt relativt store mængder af de produkter, hvor der kunne forudses de største afgiftsstigninger. Såvel de nye afgifter som de indkøbte mængder forventes derfor også at sætte præg på markedet i de kommende år.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de indkøbte midler er godkendte og derfor vurderet til ikke at have uacceptable effekter på sundhed og miljø ved korrekt anvendelse. Der er således tale om midler, som det er fuldt lovligt at anvende.

 

Samtidig skal man også huske, at indkøbte mængder ikke er lig med, hvad der rent faktisk bruges ude på markerne.

For første gang indeholder statistikken data fra landmændenes sprøjtejournaler, og her er det tydeligt, at der er brugt langt mindre mængder i praksis, end der er indkøbt. Således viser Miljøstyrelsens statistik helt klart, at den gennemsnitlige anvendelse er ca. 1,2 kg/ha beregnet på grundlag af indberettede sprøjtejournaler for perioden 2011/2012, mens salgstallene for samme periode viser en mængde svarende til 2,26 kg/ha

 

Det bekræfter, hvad Dansk Planteværn har ment i mange år: at en salgsstatistik ikke kan sige noget som helst om det faktiske forbrug i det enkelte år – og det må jo være det, der er vigtigt i en miljømæssig sammenhæng.

Miljøstyrelsen konkluderer også selv, at det øgede salg ikke har medført en tilsvarende højere belastning af sundhed og miljø.

Yderligere er det vigtigt at erindre, at belastningsindikatoren kun udtrykker den potentielle belastning og ikke den faktiske påvirkning af mennesker og miljø.

 

Kontakt:

Direktør Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn, mobiltelefon 40 76 42 66

 

Dansk Planteværn er en interesseorganisation for producenter og importører af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Dansk Planteværns medlemmer repræsenterer mere end 80 procent af salget af planteværnsmidler.




Seneste nyt

Tak for besøget på Borgerby Fältdagar 2017
DLG Innovation 2017 i billeder
Agri Farm Day 2017 i billeder
Disclaimer notice  Ι  Privatlivspolitik