Forside ProdukterAfgrøderFMC NyhederTeknisk service
Om FMCKontakt
Du er her: FMC Agricultural Solutions Teknisk service Nyheder Øget udbytte - nyt værktøj til vinterraps

Øget udbytte - nyt værktøj til vinterraps


I jagten på at nå stadig større udbytte i vinterraps, justeres alle "maskinens håndtag" løbende. Men et større udbytte kræver indimellem brug af nyt værktøj, og måske kan bredspektrede bladgødskningsmidler kan udfylde denne plads?

 

Af Region Manager Tage Hessellund Knudsen, Cheminova Nordic Baltic, tage.knudsen@cheminova.com

 

I Danmark er der ikke stor tradition for at anvende bladgødskning. Undtagelsen ses dog i brugen af mangansulfat til kornafgrøderne og lidt bor til rapsen på de sandede jorde. Med den øgede fokus på at optimerer avlen, under stadig vanskeligere forhold, er det måske netop nu, man igen skal til at se på om vi har udtømt området for emner. At lade bladgødskning med mikronæringsstoffer indgå som et fast element i dyrkningsplanen, kan vise sig succesfuldt, som det gør det i mange af de omkringliggende lande, vi normalt lader os inspirerer af.

 

Bladgødskning i vinterraps er interessant

Rapsen undergår en ekstrem voldsom vækst i foråret. En så kraftig vækst har den betydning, at ikke alle næringsstoffer nødvendigvis kan stilles til rådighed fra jorden, i denne periode. Og hér kan bladgødskning give mening.

 

Det samme gør sig gældende i det problem vi kender med, at gødningen nogle gange ikke virker fuldt ud, på grund af tørre forhold. Rapsen har imidlertid stadig et behov der skal opfyldes. Bliver det ikke det, vil resultatet være mindre produktion i visse faser af væksten. Også hér vil  bladgødskning være svaret.

 

Bruges sammen med andre planteværnsmidler

Rapsen har et ganske intensivt behandlingsprogram af planteværnsmidler. Dette åbner samtidig mange gode muligheder for, at udbringe bladgødskningsproduktet i løbet af sæsonen, uden ekstra omkostninger til kørsel med sprøjten. Allerede fra efteråret kan Cheminova A/S nye bladgødskningsprodukt til raps; BOSON, udbringes sammen med bekæmpelsen af henholdsvis rapsjordlopper og spildkorn. Efterfølgende kan det også være relevant at udbringe BOSON om foråret, når væksten starter med tre-fire nye blade for at følge op i den voldsomme vækstperiode i strækningsfasen. Her kan det være relevant at udbringe BOSON, når man for eksempel behandler mod insekter og svampe.

 

BOSON - skræddersyet til raps

BOSON er en flydende formulering og indeholder et meget bredt spektrum af næringsstoffer: 73 g./l. bor, 148 g./l. svovl, 2,0 g./l. molybdæn, 32 g./l. magnesium, 32 g./l. kvælstof, 22 g./l. mangan, 2,0 g./l. zink. Således har BOSON fokus på bor og svovl, som er de to næringsstoffer uden for NPK som man i dag har fokus på at tilføre. Desuden tilføres magnesium og mangan, som tillægges en stadig større betydning i rapsen. Bor er ikke mobilt i planten og optages passivt, og er derfor vigtigt at tilføre af flere gange – og jævnt, gennem sæsonen. I tørre perioder kan man på borgødede jorder med normalt bor indhold se "induceret bormangel", idet den passive optagelse af bor ikke kan forløbe, når vandoptagelsen er begrænset. Som noget unikt indeholder BOSON også lidt molybdæn, der er et meget væsentligt og centralt molekyle for opbyggelsen af en høj olieprocent i rapsfrøet (figur 1). Molybdæn kræver en pH værdi på over syv, for at være fuldt tilgængeligt, hvilket ikke mange danske landbrugsjorder kan tilvejebringe. Anvender man samtidig tilførsel af svovl, induceres en endnu større Molybdæn-mangel på jorder, der i forvejen er disponeret for denne mangel, som for eksempel sandjorde.

 

BOSON - blandbart og har stor optagelse

Valgte man at købe mange at disse næringsstoffer separat, ville man mere eller mindre være tvunget til at udbringe dem enkeltvis, og i mange tilfælde heller ikke sammen med planteværnsmidler.  Den generelle produktion hos Cheminova A/S af disse produkter er baseret på formaling at partikler i så lille en størrelse, at disse kan optages gennem planternes bladoverflade. Samtidig indeholder BOSON også formuleringsprodukter i stil med de, der anvendes i planteværnsmidler. Herved opnår man følgende helt klare fordele:

  • Ingen udfældning af de næringsstoffer, der er indeholdt i produktet
  • Blandbarhed med planteværnsmidler
  • Fordoblet optagelse i forhold til ikke formulerede produkter
  • Højt indhold af næringsstoffer
  • Regnfasthed på niveau med planteværnsmidler
  • Ingen ekstra kørsel

 

Enkelt behandlingsprogram

  • 1,5-2,5 l./ha. BOSON - Efterår fra tre-fire blade
  • 1,5-2,5 l./ha. BOSON -  Forår på intakte og nye blade, når væksten er startet.
  • 2,5 l./ha. BOSON - Forår i strækningsfasen

Ved at følge dette program opnår man den normalt anbefalede bormængde i området 400–550 g./ha.

 

Anvend højeste dosering på sandjord eller under tørre forhold.

 

Tyske og engelske forsøg underbygger, at den bedste effekt opnås ved en tre-deling af bor med 1/3 i efterår og 2/3 om foråret, helst i en splitbehandling om foråret.

 

I vårraps anvendes BOSON to gange.

 

Figur 1

Mikronæringsstof i Vårraps - To forsøg 2002-3

 

 

Vårraps. Grundgødet med 570 kg./ha. NPK 21-08-12+S+Mg.+B+Ca. Yderlig tilførsel af Bor henholdsvis Molybdæn, i samme niveau som er indeholdt i et BOSON behandlingsprogram, er udbragt af én gang medio Juni vækststadie 27-31 BBCH.

 

Kilde: Agronymy Research 2(1), 83-86, 2004. Oil content of Spring oilseed rape seeds according to fertilisation. P. Lääniste, J. Jõudo and V. Eremeev. Estonian Agricultural University. Uddrag.



 

Seneste nyt

 

Planteavlernes Superliga 2017
Nyhed! Vækstregulering til golfbaner og plæner
Tegn på robust merudbytte
Disclaimer notice  Ι  Privatlivspolitik