Forside ProdukterAfgrøderFMC NyhederTeknisk service
Om FMCKontakt
Du er her: FMC Agricultural Solutions Teknisk service Nyheder Nye racer af gulrust på fremmarch

Nye racer af gulrust på fremmarch


Sorterne Tuareg, Jensen, Tabasco, Mariboss, JB Asano, Hereford, Frument, Ambition og Oakley har det til fælles, at der er fundet gulrust i dem. Dermed ser det ud til, at der er kommet nye smitteracer af gulrust til landet. Racer som er i stand til at angribe hvedesorter, der så sent som sidste år, blev anset som værende resistente overfor gulrust.

 

Af Michael Petersen Rose, Technical Marketing Manager, michael.rose@cheminova.com

 

Gulrust og septoria kan koste udbytte

I år med stærke gulrustepidemier kan der forekomme udbyttetab på op til ca. 50%.  Gulrustsvampen trives bedst under kølige og fugtige betingelser. Der er dog også set epidemiske angreb under varme og relativt tørre forhold, hvis der forinden er oparbejdet en stor smitstofmængde.

 

Historisk set, er den mest skadevoldende svampesygdom i hveden dog septoria. Septoria trives bedst i fugtige sæsoner.

 

Rubric® - en femstjernet behandling

Epoxiconazol er det mest effektive aktivstof til bekæmpelse af gulrust og septoria. Cheminovas moderne formulering af epoxiconazol i produktet Rubric® vil derfor være et oplagt valg til den afsluttende aksbeskyttelse i vinterhvede. Rubric® har fem stjerner ud af fem mulige mod gulrust, og fire stjerner ud af fem mulige mod septoria.

 

Den samlede mængde produkt, der anbefales ved aksbeskyttelsen i hvede er en halv normaldosering, svarende til 0,5 l./ha. Rubric®. En del af denne mængde kan være bragt ud tidligere som led i en delt aksbeskyttelse. Ved bekæmpelse af gulrust bør doseringen i blanding med andet triazol ikke være under 0,25 l./ha. Rubric®.

 

Aksbeskyttelse er alfa og omega

Overordnet set, er de danske hvedemarker på nuværende tidspunkt behandlet fra nul - to gange mod svampesygdomme, alt afhængig hvilken svampestrategi der er valgt, aktuel sort, nedbørsforhold samt svampetryk i marken.

Hvor en tidlig behandling mod meldug har været nødvendig, er denne ofte blandet med et triazol, for at gøre behandlingen lidt mere bred, specielt mod septoria.

 

Visse steder i landet blev der udløst en forbyggende septoriabekæmpelse i hvedens stadie 32-39 pga. nedbørsdage. Målet med denne behandling er at sikre sig en sygdomfrit faneblad. Fanebladet er hvedens "motor" og tegner sig for en stor del af energiproduktionen, og dermed indlejringen i kernerne.

 

Det er altså på baggrund af disse nul-to behandlinger man skal fastlægge sin dosering ved den sidste svampesprøjtning i hveden – aksbeskyttelsen. Målet med aksbeskyttelsen er at beskytte akset mod svampesygdomme. Men at holde som minimum de to øverste blade rene, er ligeledes vigtigt for at sikre sig, at hvedens udbyttepotentiale bliver omsat til sunde tunge hvedekerner.

 

For at sikre sig en lang beskyttelse af hveden, vælger mange at dele aksbeskyttelsen. Det vil sige man kører omkring stadie 37-39 og igen på et fuldt gennemskredet aks. I visse dele af landet hænger dette sammen med en nedbørsudløst sprøjtning.

Det varme vejr vi havde i slutningen af maj, har mange steder sat gang Hvedebladplet (DTR). Vi har set gode resultater ved at lave en triazolblanding af Rubric® og et azol-middel med effekt overfor DTR.

 

Ved den afsluttende aksbeskyttelse vil det være oplagt, at benytte en triazolblanding, hvor blandingspartnerne har ligeværdig effekt mod septoria. Samtidig bør hveden beskyttes mod hvedebladplet, gulrust og brunrust.

Rubric® vil derfor være et oplagt valg i den afsluttende aksbeskyttelse.

 

Langtidsvirkning af Nexide® CS mod bladlus

Den vejledende bekæmpelsestærskel mod bladlus i hvede er 25% angrebne strå, hvis der samtidig er behov for en svampebekæmpelse. Nexide® CS er det eneste pyrethroid i Danmark, der er formuleret i mikrokapsler. Skal der bekæmpes bladlus i hveden samtidig med sidste svampesprøjtning, vil Nexide® CS være en god blandingspartner til Rubric®. Mikrokapselformuleringen af Nexide® CS giver produktet en god regnfasthed og en god langtidsvirkning. Der anvendes 0,05 l./ha. Nexide® CS.

 

I det landsdækkende registreringsnet var der Grundlovsdag fundet bladlus i de første marker med op til 5% angrebne strå.

 

Du er velkommen til at kontakte Michael Rose på mobil + 45 4164 0595 for flere oplysninger.

 

Rubric® og Nexide® CS er registrerede varemærker hos Cheminova A/S.



 

 

Seneste nyt

Tak for besøget på Borgerby Fältdagar 2017
DLG Innovation 2017 i billeder
Agri Farm Day 2017 i billeder
Disclaimer notice  Ι  Privatlivspolitik