Forside ProdukterAfgrøderFMC NyhederTeknisk service
Om FMCKontakt
Du er her: FMC Agricultural Solutions Teknisk service Aktuelle spørgsmål/FAQ Jeg skal bruge et jordmiddel - har du et forslag?

Aktuelle spørgsmål/FAQ


 

Jeg har tidligere brugt, og bruger, jeres produkter med succes.
Nu står jeg og skal bruge et produkt til at sprøjte min nyplantede poppelmark og læhegn med. Planterne er 1-2 år gamle, og står langt den jyske vestkyst.

Jeg skal bruge et jordmiddel lig kerb 400 der holder jorden fri for ukrudt, men samtidig ikke skader planterne.
Har du et forslag til hvad det kunne være?

Svar fra Technical marketing manager Michael Rose, Cheminova A/S:

 

Tak for de positive ord om vores produkter.

 

Vi har ingen produkter i Cheminova-regi, som er registrerede i poppel/læhegn, så jeg må nok blive dig lidt svar skyldig. Vores Glyfonova-produkter vil kunne anvendes før knopbrydning, men der vil ikke være jordvirkning.

 

Jeg har fundet en ukrudtsvejledning fra VFL, angående ukrudt i poppel, og som du ser, er der ikke mange muligheder. Jeg har desuden udskrevet en oversigt over registrerede produkter til poppel.

 

Som jeg ser det, får du den stærkeste løsning ved at anvende Pistol. 3,1 l/ha (Indhold af aktivstoffer 250  g/l  glyphosat  40  g/l  diflufenican)

 

Ved anvendelse af 3,1 l/ha Pistol udsprøjtes følgende mængder aktivstoffer: 775 g Glyphosat (Svarende til 1,72 l/ha Glyfonova 450 Plus + 124 g diflufenican (Svarende til 0,248 l/ha DFF)

 

Ved anvendelse af aktivstofferne glyphosat og diflufenican, får du dels den gode nedvisning og totalukrudtseffekt fra glyphosat, og dels en pæn jordvirkning fra en god mængde diflufenican.

 

Med venlig hilsen

Michael Rose

 

pdf Ukrudtsvejledning fra VFL (105 KB)

 

pdf Registrerede produkter til poppel (294.7 KB)



Andre spørgsmål

 















Disclaimer notice  Ι  Privatlivspolitik