Cheminova tilbyder en lang række plantebeskyttelsesmidler, der kan hjælpe landmændene med at bekæmpe insekter, ukrudt og svampe og derved opnå øget produktion og kvalitet af fødevarer, foder og fiberafgrøder.
Eksempler på produkter og deres anvendelse:
Insektbekæmpelsesmidler:
- Fyfanon® (malathion) bruges til bekæmpelse af tyggende og sugende insekter i talrige landbrugsafgrøder samt til bekæmpelse af sygdomsoverførende insekter som for eksempel malariamyg.
- Cyren®/Nufos® (chlorpyrifos) bruges til bekæmpelse af insekter i landbrugsafgrøder som for eksempel majs, bomuld, sojabønner, nødder, grønsager, citrus og kernefrugter samt til bekæmpelse af termitter, kakerlakker og myrer.
- Danadim® (dimethoat) er den førende systemiske organofosfat-insekticid til bekæmpelse af sugende og tyggende insekter som f.eks. bladlus.
- Nexide® (gamma-cyhalothrin) er et hidtil uset én-isomer pyrethroid til bekæmpelse af bladlus, biller, thrips, samt orm i rækkeafgrøder, græs, grønsager og frugtplantager.
- Warrant® (imidacloprid) er et neonicotinoid insekticid til bekæmpelse af sugende og tyggende insekter i afgrøder og til behandling af såsæd.
Ukrudtsbekæmpelsesmidler:
- Glyfos® (glyphosat) er et ikke-selektivt herbicid til bekæmpelse af et- og flerårige græsser og bredbladet ukrudt. Anvendes til nedvisning og som post-emergence herbicid mellem rækker og træer samt i glyphosat-tolerante afgrøder.
- Dinamaz® (imezethapyr) er et selektivt herbicid til bekæmpelse af ukrudt i bredbladede afgrøder som f.eks. sojabønner.
Svampebekæmpelsesmidler:
- Impact®/Vincit® (flutriafol) er et systemisk svampemiddel, der anvendes mod svampe i afgrøder som kornprodukter, roer, raps, kaffe og majs. Derudover anvendes frøbehandlingsmidlet Vincit til bekæmpelse af stinkbrand og bygbrand i korn.
Til toppen
|