Lige nu er vi 6 milliarder mennesker på jorden, men alle beregninger viser, at vi i 2050 vil være 9 milliarder mennesker. I dag såvel som i 2050 skal befolkningen dele den mad, der produceres.
En varieret kost med masser af frugt og grønsager er vigtig for helbredet, men i dag lever en femtedel af verdens befolkning med underernæring og sult. Da flere mennesker i verden skal spise kød fra husdyr, stiger behovet for at producere mere foder til dyrene. Derfor skal produktionen af mad og foder fordobles i løbet af kun 30 år.
Det samlede landbrugsareal, der er til rådighed til produktion af mad og foder er under 1,5 milliarder hektarer, og dette areal forventes ikke at kunne øges. Derfor vil den eneste løsning være at fordoble udbyttet i produktionen af mad og foder.
Forøget udbytte er mulig ved indførelse af bedre praksis i landbruget, frøforædling, forbedret plantepleje, bioteknologi og kemiske plantebeskyttelsesmidler såvel som bedre beskyttelse af høstede afgrøder. Ved at sørge for effektive plantebeskyttelsesmidler til en overkommelig pris til landmænd i hele verden hjælper Cheminova med til at nå målet, nemlig en fordobling af fødevareproduktionen.