Produktion og miljø


Selskabets kemiske produktion finder for størstedelens vedkommende sted på produktionsanlægget i Harboøre. Derudover er der også produktion i Indien på Cheminova Indias produktionsanlæg, der ligger nord for Bombay i staten Gujarat. Produktionsanlæggene er konstrueret og bygget af Cheminovas egne ingeniører, ligesom også produktionsprocesserne er udviklet i selskabets egne laboratorier og pilotanlæg.

 

Produkterne afsendes enten som formulerede produkter (færdigvarer) eller som koncentrerede kemikalier (teknisk vare).

 

Egenudviklingen af processer og produktionsanlæg i både Danmark og Indien anses for at have stor betydning for selskabets konkurrencedygtighed. De fleste af produktionsanlæggene er af kontinuert type konstrueret til produktion af et enkelt produkt, og flere af dem er de største anlæg af deres art i verden.

 

Fabrikkerne kører under miljøgodkendelser, der er givet af de relevante myndigheder. Godkendelserne inkluderer alle aspekter af produktionen som for eksempel behandling af spildevand, luftafkast og fast affald.

 

Der er investeret mere end 500 mio. kr. i miljøbeskyttelsesanlæg.

 

Miljøbeskyttelsesanlæggene omfatter blandt andet:

  • Biologisk spildevandsrensningsanlæg.
  • Genindvindingsanlæg for opløsningsmidler.
  • Anlæg til omdannelse af svovlbrinte til svovl, som genbruges.
  • Anlæg til rensning af svovlaffald til genbrug.
  • Luftforbrændingsanlæg.
  • Forbrændingsanlæg for spildevand.

Virksomheden har tilsluttet sig den internationale kemiske industris "Responsible Care" program.

 

Cheminova udsender hvert år et grønt regnskab, hvori virksomhedens produktionsanlæg i Harboøre er omtalt. Anlægget er certificeret for miljøledelse (ISO 14001) og arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18001).

 

Hvert år udarbejdes tillige en CSR-rapport, der beskriver virksomhedens forhold omkring social ansvarlighed, sikkerheds-, sundheds- og miljøforhold. Rapporten offentliggøres på hjemmesiden.

 

Til toppen

 


 Relaterede emner  

 

Læs mere CSR-rapport

Læs mere Grønt Regnskab

Læs mere Kodeks for Forretningsprincipper

Læs mere Kodeks for leverandører

Læs mere Miljøpolitik

Læs mere Responsible Care

Læs mere Auriga 

Læs mere Aurigas årsrapport

 

Mere om Cheminova

 Om Cheminova

 Mission

 Historie

 Forretningsområder

 Produktion og miljø

 Produktudvikling

 Ledelse

 Finansielle data

 Selskabsstruktur

 Adresser