| Fødevareproduktionen skal fordobles i løbet af de næste 30 år!
Pesticider er en af metoderne til at nå målet
I de kommende årtier står vi globalt set over for tre afgørende landbrugsmæssige udfordringer:
Befolkningstilvækst - underernæring
Det er en kendsgerning, at jordens befolkningstal stiger dramatisk. Selvom fødselsraten allerede er for nedadgående, vil det vare mange år, inden effekten slår igennem. Først efter år 2050 forventes befolkningstilvæksten at stagnere. På det tidspunkt vil der leve ca. 9 milliarder mennesker på jorden - tre gange så mange som i 1960.
Ifølge FAO - FN's fødevare- og landbrugsorganisation - lever ca. 20% af befolkningen uden for Europa og Nordamerika i dag med fejlernæring og sult. Derfor er det nødvendigt af øge landbrugsproduktionen ud over, hvad befolkningsforøgelsen tilskriver. Fremtidens politiske stabilitet og sociale udvikling afhænger af en markant forceret udvikling af landbrugsproduktionen.
Skøn og prognoser for hyppigheden af kronisk underernæring i u-lande
| Område |
År
(3-årigt
gennemsnit) |
Total
befolkning
(millioner) |
Under-
ernærings-
tærskel
(kalorier) |
Under-
ernæret
procentdel
af total-
befolkning |
Under-
ernærede
personer
(millioner) |
Afrika syd for
Sahara |
1979-81
1990-92
2010 |
357
500
874 |
1806
1802
1830 |
41
43
30 |
148
215
264 |
Mellemøsten
og
Nordafrika |
1979-81
1990-92
2010 |
233
317
513 |
1836
1838
1872 |
12
12
10 |
27
37
53 |
| Østasien |
1979-81
1990-92
2010 |
1393
1665
2070 |
1868
1884
1919 |
27
16
6 |
378
268
123 |
| Sydasien |
1979-81
1990-92
2010 |
892
1138
1617 |
1782
1794
1883 |
34
22
12 |
303
255
200 |
Latinamerika
og
Vestindien |
1979-81
1990-92
2010 |
354
443
593 |
1854
1872
1883 |
14
15
7 |
48
64
40 |
| Total |
1979-81
1990-92
2010 |
3228
4064
5668 |
1834
1844
1875 |
28
21
12 |
905
839
680 |
Kilde: FAO, 1996
Kvalitetsprodukter - frugt og grønt
Fejlernæring og underernæring er i højere grad end egentlig sult iflg. FAO meget udbredt, især i udviklingslandene.
De allerfleste eksperter er enige om, at en varieret kost med rigeligt frugt og grønt er en afgørende faktor for folkesundheden: En række livstruende og invaliderende sygdomme menes at være betinget af livsstil, herunder kostens sammensætning. Et varieret udbud af fødevarer er ofte undtagelsen i de fattigste dele af verden, hvor man f.eks. i dele af Afrika er tvunget til at dyrke kulhydratholdig cassava fremfor vitaminrige grøntsager for at mætte den voksende befolkning.
Et ineffektivt landbrug kan ikke honorere kravene, hverken til kvantitet eller kvalitet i produktionen.
Landbrugsareal
Mere end 98% af alle fødevarer stammer fra landbruget. Jordens dyrkbare arealer er begrænsede. Globalt skønnes ca. 3,6 milliarder hektar at være dyrkbart landbrugsland; men mindre end halvdelen heraf er af god frugtbarhed. I dag dyrkes ca. 1,5 milliarder hektar. Resten er naturområder. Mulighederne for at udvide landbrugsarealet er til stede; men de bedste jorder er allerede under plov, og en væsentlig del af resten er i realiteten marginaljord. Der er ikke jomfrueligt land til rådighed svarende til befolkningstilvæksten. En væsentlig udvidelse af landbrugsarealet vil betyde ødelæggelse af værdifulde naturområder. Den største trussel mod flora og fauna er menneskeskabt ødelæggelse af levesteder for planter og dyr. Fældning af regnskov, tørlægning af sumpe o.s.v. vil betyde en forarmelse af naturen. I almindelighed har kulturlandskabet (landbrugsland) en mindre varieret flora og fauna end den vilde natur. Der kan ikke opdyrkes store nye landområder, uden at artsvariationen forringes dramatisk.
Landbrugsjord i fremtiden
Jorderosion - afslidning af jord - som følge af forkert eller hårdhændet opdyrkning af følsomme områder medfører et årligt tab af 5-10 millioner hektar landbrugsjord. Hertil kommer, at byudvikling ligeledes lægger beslag på stigende arealer, ofte af den bedste landbrugsjord.
Det er derfor et realistisk skøn, at det dyrkede areal kun vil vise en beskeden vækst i de kommende årtier, hvilket betyder, at det gennemsnitlige landbrugsareal, der vil være til rådighed pr. person, i 2030 vil være faldet til omkring 0,19 ha fra ca. 0,25 ha i dag.
Effektivisering
Da det er både etisk og politisk nødvendigt, at jordens befolkning sikres tilstrækkelig og alsidig ernæring, er en generel effektivisering af landbruget uomgængelig.
Landbrugsjorden skal give et væsentligt større og forbedret udbytte.
Der er allerede i dag en række metoder til rådighed, der kan fremme udviklingen.
Landbrugsuddannelse, kunstgødning, forædling, kunstvanding, bioteknologi (f.eks. gensplejsning) og pesticider (plantebeskyttelsesmidler) alle vil være uundværlige faktorer, for at et væsentlig højere udbytte kan høstes i fremtidens landbrug.
De to sidstnævnte er i tidens debat afgjort de mest kontroversielle metoder.
Bioteknologi
Bioteknologiens gennembrud i løbet af det seneste årti har sandsynliggjort, at denne metode kan blive den mest markante faktor i landbrugets effektivisering i de kommende år - hvis ikke det lykkes miljøaktivister at standse udviklingen. Den grønne revolutions fader, nobelpristageren Norman E. Borlaug, har i denne forbindelse sagt:
Twenty-seven years ago, in my acceptance speech for the Nobel Peace Prize, I said that the Green Revolution had won a temporary success in man's war against hunger. I now say that the world has the technology - either available or well advanced in the research pipeline - to feed a population of10 billion people. The more pertiment question today is whether farmers and ranchers will be permitted to use this new technology. Extremists in the environmental movement from the rich nations seem to be doing everything they can to stop scientific progress in its tracks. (Plant tissue Culture and Biotechnology 1997, 3, 126).
Nye højtydende sorter, som binder kvælstof, og som er modstandsdygtige overfor plantesygdomme og insekter, er inden for de tekniske muligheders grænser allerede nu eller i løbet af få år. Afhængigheden af kunstgødning og pesticider kan derved efterhånden mindskes.
Pesticider
Insekter, plantesygdomme og ukrudt er fortsat årsag til meget betydelige udbyttetab i alle de vigtigste afgrøder. Dertil kommer, at sygdomme overført af insekter (f.eks. malaria, gul feber og pest) hærger store dele af menneskeheden.
Det anslås, at det årlige tab af udbytte som følge af skadevoldere er ca. 42%. Uden kemiske plantebeskyttelsesmidler ville ca. 70% gå tabt. Dette er globale gennemsnit, som dækker over store geografiske og afgrødemæssige variationer.
I et effektivt landbrug, hvor der er frihed til at vælge afgrøder og dyrkningsformer, kan pesticider ikke undværes. Moderne teknologi med gensplejsede afgrøder "precission farming", "Integrated Crop Management", bedre varsling af skadedyrsangreb og i det hele taget optimal agronomisk adfærd vil derimod efterhånden reducere behovet for sprøjtemidler.
Selv i gensplejsede afgrøder som f.eks. insektresistent såkaldt Bt-bomuld er sprøjtning med insekticider (insektbekæmpelsesmidler) nødvendig, da denne afgrøde kun er modstandsdygtig over for relativt få arter af insekter.
Effektive pesticider, der bl.a. beskytter afgrøderne mod svampe- og insektangreb, har været en af forudsætningerne for, at forædlingsarbejdet har kunnet koncentreres om hurtig udvikling af nye højtydende sorter. Disse har givet et væsentligt forøget udbytte pr. ha i flere områder af verden i løbet af de senere år.
Tilgængeligheden af billige bredspektrede ukrudtsmidler som glyphosat har gjort det muligt at dyrke afgrøder på en mere skånsom måde. No-till, dvs. jordbrug, hvor jorden ikke pløjes, bliver mere og mere almindeligt i Nord- og Sydamerika. Inden såning nedvisnes plantedækket med glyphosat, og jordens struktur forbliver intakt. Derved reduceres risikoen for jorderosion, og jorden holder bedre på fugtigheden - alt i alt en miljøgevinst af ganske stor betydning specielt i prærieområder med let jord.
Risiko ved pesticider
Pesticider er de mest velundersøgte kemikalier, der findes. Risikoen ved moderne pesticider er dokumenteret og forsvindende lille. Der hersker en overdreven frygt for langtidsvirkninger (især kræft) ved indtagelse af pesticidrester i fødevarer.
For det første er det daglige indtag af pesticidrester uhyre ringe (kun meget avanceret kemisk analysemetodik er i stand til overhovedet at påvise stoffernes tilstedeværelse).
For det andet er den altovervejende del af de pesticider og kemiske stoffer, man indtager dagligt, ikke syntetiske, menneskeskabte produkter, men derimod naturstoffer, der indgår som en naturlig del af fødens sammensætning.
For det tredje er pesticider i almindelighed ikke kræftfremkaldende - i modsætning til en række af naturens egne stoffer i føden.
På trods af den udbredte frygt for pesticidrester har vore fødevarer aldrig været bedre end nu. "Regulatory agencies must continue to improve risk assessment methodology to fully restore public belief in the reality that the food supply is safer than ever in history." (James W.Wells, Director, Department of Pesticide Regulation, California Environmental Protection Agency).
Korrekt brug af pesticider udgør en minimal risiko; undladelse af nødvendig bekæmpelse kan være en forbrydelse.
|
Eksempler på almindelige fødevarer, hvori der forekommer naturlige kræftfremkaldende stoffer (carcinogener)
Æbler, abrikoser, bananer, broccoli, kål, rosenkål, gulerødder, blomkål, selleri, kirsebær, chili, chokolademælk, kakao, kaffe, majs, dild, fennikel, hvidløg, grapefrugt, druer, honning, citron, salat, lime, mango, champignon, løg, appelsin, persille, ferskner, pærer, bønner, blommer, kartofler, radiser, rabarber, te, og tomater.
Kilde: Ames og Gold, 1997.
|
|
"Hunger and malnutrition are unacceptable in a world that has both the knowledge and the resources to end this human catastrophe…… (T)he nutritional well-being of all people is a pre-condition for the development of societies…"
- World Declaration and Plan of Action for Nutrition, Rome, 1992
Kilde: Population Action International |
Klik her for at se litteraturliste.
Til toppen
|
