(Uddrag af kvartalsrapport for Auriga Industries A/S)
Cheminova fik en god start på året i det meste af Europa og i Nordamerika med en omsætning noget over sidste år. Vækstsæsonen i disse markeder er imidlertid først lige startet, så en del af de solgte produkter er endnu ikke blevet brugt. Salget i Brasilien har som forventet været negativt påvirket af, at 1. kvartal markerer slutningen på en meget dårlig sæson.
Salget af insekticider udviklede sig bedre end forventet. Det samme er tilfældet med glyphosat, som dog fortsat er udsat for hård priskonkurrence.
Situationen i Brasilien er fortsat præget af stor usikkerhed, omend de høje afgrødepriser giver anledning til en vis optimisme for den kommende sæson. Debitorsituationen følges tæt. Der er endnu ikke nogen afklaring med selskabets forsikringsselskab omkring produktansvarssagerne.
-----------------------------------------------------------
Hele kvartalsrapporten kan ses på Aurigas hjemmeside www.auriga.dk.
24. april 2007
|