Cheminova øger sin adgang til det australske marked via akkvisition af aktiemajoriteten i selskabet Ospray.
For at styrke sin position i det vigtige australske marked har Cheminova købt aktiemajoriteten i selskabet Ospray pr. 1 december 2005.
Ospray er en uafhængig distributør af plantebeskyttelsesmidler i Australien. I 2005 opnåede selskabet en omsætning på omkring 16 millioner AUS. Ledelsen vil fortsætte uændret, og selskabet vil fortsat operere som Ospray.
Ospray blev etableret i 2004 og er ejet af en gruppe personer med stor erfaring med plantebeskyttelsesmarkedet i Australien. På trods af sin korte levetid har firmaet en bred produktportefølje baseret på velkende produkter.
”Akkvisitionen af Ospray giver os mulighed for sikre vores position i det vigtige australske marked. Endvidere er vi ikke i tvivl om, at vore tekniske kompetencer - inklusive produktion, formulering og dataudvikling - og Osprays marketingkompetencer passer godt sammen,” udtaler Jesper K. Hansen, Cheminovas direktør for salg og marketing. ”Ved at lægge vore kræfter sammen forventer vi, at Ospray vil vokse kraftigt de kommende år, således at Ospray bliver en betydende udbyder af plantebeskyttelsesmidler i Australien, New Zealand og de omkringliggende Stillehavsøer.”
”Med teknisk og finansiel opbakning fra Cheminova har vi alle muligheder for at blive en nøgleleverandør til det australske og new zealandske marked,” kommenterer Skip Webb fra Ospray.
Ospray vil markedsføre alle Cheminovas produkter i Australien inklusive Impact®, Vincit® og Armour® porteføljen plus de nuværende Ospray produkter.
Det australske marked for plantebeskyttelsesmidler har en værdi på omkring 900 millioner USD.
21. december 2005
Til toppen |