På WTO-ministerkonferencen i Hong Kong i december blev det besluttet, at al eksportstøtte til landbruget skal være afviklet overalt i verden senest i 2013. USA, EU og de udviklede lande vil starte afviklingen allerede før og samtidig åbne deres markeder for verdens fattigste lande. Indiens handelsminister Kamal Nath er glad for, at problemet nu endegyldigt er ved at blive løst. Ved mødets afslutning sagde han: - Eksportstøtte er yderst handelsforvridende. Det drejer sig om millioner af bønder verden over, og jeg er glad for, at vi nu har sat den rette kurs.
For Cheminova er beslutningen på WTO-konferencen ikke uden betydning. Indien er vigtig for Cheminova - vi har betydelige udviklingsaktiviteter i gang i vore laboratorier på fabrikken i Panoli, 5% af koncernens omsætning skabes i Indien, og vi har ambitioner om, at vort indiske selskab skal bidrage væsentligt til koncernens udvikling i de kommende år. Cheminova India er også vigtig for Indien, fordi vi med vores tilstedeværelse og investeringsvilje skaber beskæftigelse og er med til at højne niveauet miljømæssigt omkring produktion, produkter og brug af plantebeskyttelsesmidler i marken.
I otte år har vi i Indien været med til at gøre en forskel og gør det stadig. Formålet med denne artikel er 1) at redegøre for plantebeskyttelsesmidlernes rolle i det indiske landbrug, herunder hvilke produkter anvender den indiske landmand og hvilke problemer er der forbundet med anvendelsen at produkterne, 2) hvad betyder Indien for Cheminova og endelig 3) hvad er Cheminovas rolle som producent og markedsfører af plantebeskyttelsesmidler i Inden.
Artiklens første fire afsnit omhandler Indien generelt, det indiske landbrug, den grønne revolution, som bevirkede, at Indien blev i stand til at brødføde sin befolkning, samt markedet for plantebeskyttelse. Artiklens sidste del handler om Cheminovas køb af den indiske pesticidvirksomhed i 1997, det store produktionsanlæg i Gujarat nord for Mumbai, udviklingsarbejdet i forsknings- og udviklingscentret samt selskabets rolle i det indiske plantebeskyttelsesmarked. Desuden ser vi på, hvad vi gør for at sikre bedst mulig vejledning til landmændene om korrekt brug af de relativt giftige insektmidler, som fortsat spiller en væsentlig rolle i landmandens daglige kamp for at beskytte sine afgrøder mod insektangreb.
1. Indien
Med godt 1 milliard mennesker er Indien verdens største demokrati og har verdens næststørste befolkning, kun overgået af Kina. Arealet er 3,3 millioner km2 - en tredjedel så stort som Kina, men 75 gange så stort som Danmark. Befolkningstætheden er godt 300 indbyggere pr. km2 - mere end dobbelt så stor som både den kinesiske og den danske.
Geografisk er Indien delt i tre områder: Dekán-højsletten i den centrale og sydlige del af landet, Himalaya-området i den nordlige del, og i midten de frugtbare og tæt befolkede sletter med floderne Indus og Ganges. Klimaet er overvejende tropisk, bestemt af monsunen med tæt regn i de fire måneder juni-september og tørt resten af året.
Landbrug er den dominerende økonomiske faktor og beskæftiger 60% af befolkningen. Indkomstfordelingen er skæv med mange fattige. En tredjedel af befolkningen tilhører mellem- og højindkomstgruppen, hvor også uddannelsesniveauet generelt er højt.
Til Disposition
2. Landbruget
Det indiske landbrug er helt afgørende for landets økonomi - 1/3 af bruttonationalproduktet kommer fra landbruget. Landbrugsarealet udgør godt halvdelen af landet, men udnyttelsen varierer med klimaet. Udbytterne er sammenlignet med andre lande i Sydøstasien fortsat relativt lave grundet dårlig infrastruktur og mangel på vand. Omkring en femtedel af arealet kunstvandes.
De vigtigste afgrøder er korn og ris, men også frugt og grønsager samt bomuld er væsentlige. På 45 millioner hektar jord høstes årligt 90 millioner tons korn og på et tilsvarende areal 130 millioner tons ris. Takket være den grønne revolution er Indien i dag selvforsynende med brødkorn. På 10 millioner hektar jord høstes 130 millioner tons frugt og grønsager. Vigtigste kornart er hvede efterfulgt af hirse, der er halvt så stor. Også oliefrøafgrøder får med et areal på 30 millioner hektar større og større udbredelse. Bomuldsarealet er på 10 millioner hektar.
Indien er verdens største producent af frugter og bælgfrugter, næststørste producent af ris, hvede, jordnødder og te og tredjestørste producent af bomuld.
Til Disposition
3. Den grønne revolution
I 1960’erne truede sult og underernæring med at tage et katastrofalt omfang på det indiske subkontinent. En væsentlig årsag til problemet var, at det ineffektive og dårligt udviklede landbrug ikke kunne brødføde befolkningen.
Begrebet ”den grønne revolution” bruges om den markante forbedring i landbrugets produktivitet, der blev introduceret i Indien og andre udviklingslande i løbet af 1960’erne. Den grønne revolution er dels baseret på højtydende plantesorter og dels anvendelse at moderne dyrkningsteknikker. Disse indbefatter brug af effektive hjælpemidler som kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler samt en generel anvendelse af videnskabelige landvindinger. Fortsat udvikling blev tilgodeset ved oprettelse af internationale landbrugsforskningscentre og iværksættelse af nye landbrugspolitikker med støtteordninger og forbedringer af infrastruktur.
Ved hjælp af de mange programmer og investeringer blev forædlede frø, plantebeskyttelsesmidler, kunstgødning og kunstvandingsanlæg pludselig tilgængelige for en stor del af de indiske bønder.
De voldsomt stigende markudbytter og arealudvidelser medførte en kraftig forøgelse af Indiens fødevareproduktion, og millioner af liv blev reddet. Indien kunne nu ikke blot brødføde sig selv, men samtidig markant øge eksporten af en række landbrugsprodukter.
Den grønne revolutions fader, Dr. Norman Borlaug, blev i 1970 tildelt Nobels fredspris for sin indsats for udryddelse af sult og fremme af livskvalitet for millioner af mennesker i verdens fattige lande.
Til Disposition
4. Markedet for plantebeskyttelse
Selvom Indien er verdens næststørste producent af ris og tredjestørste producent af bomuld, er udbyttet pr. hektar lavt - omkring det halve af det kinesiske. De lave udbytter skyldes en række forhold, herunder udbyttetab som følge af angreb fra insekter, ukrudt og svampe. Forbruget af plantebeskyttelsesmidler ligger fortsat en del under sammenlignelige lande i Sydøstasien.
Især insekter er et stort problem for de indiske landmænd. Midler til bekæmpelse af insekter tegner sig for 2/3 af det totale forbrug af plantebeskyttelsesmidler i Indien - ukrudtsmidler udgør 1/5 og svampemidler 1/6. Globalt er fordelingen noget anderledes med 1/2 til ukrudtsmidler, godt 1/4 til insektmidler og knap 1/4 til svampemidler.
På årsbasis bruges i Indien for 730 mio. USD plantebeskyttelsesmidler svarende til ca. 2,4% af verdens samlede forbrug.
Pesticidbranchen i Indien er fortsat karakteriseret ved, at mange lokale selskaber deltager som producenter og udbydere af plantebeskyttelsesmidler, og de lokale har fortsat en højere markedsandel, end vi kender fra de fleste andre markeder i verden. I de senere år er markedet imidlertid begyndt at bevæge sig i retning af det, vi ser i resten af verden - mod konsolidering og mod en stigende markedsandel til de globale spillere.
Situationen med de mange nationale selskaber og den sene tilkomst af udenlandske aktører skyldes tidligere tiders meget høje toldmure og øvrige handelshindringer, som først de senere år er blevet væsentligt lempet.
Til Disposition
5. Cheminovas køb af Lupin Agrochemicals i 1997
I 1991 indledtes i Indien en reformpolitik, som skulle afbureaukratisere og liberalisere samfundet. I perioden indtil 1997 var importtolden faldet fra 300% til 32%. Samme år bød sig muligheden for Cheminova for at købe Lupin Agrochemicals - en af de indiske vækstvirksomheder på markedet for plantebeskyttelsesmidler. Virksomheden var startet i 1986 og rangerede i 1997 som nummer 10 på pesticidmarkedet i Indien, men ejerne ønskede den solgt fra for at kunne koncentrere sig om farmaceutika.
Indtil 1997 havde Cheminova næsten ikke været repræsenteret i Indien med den milliardstore befolkning og et af verdens største og hurtigst voksende markeder for plantebeskyttelse. Med Cheminovas vækststrategi og ønske om at være globalt dækkende var Lupin Agrochemicals med hovedsæde i Mumbai, et relativt nyetableret produktionsanlæg i Panoli og et velfungerende distributionsnet en oplagt samarbejdspartner. Kort før årsskiftet aftaltes derfor købet af selskabet.
Produktprogrammet var ganske vist domineret af en række gamle organofosfatinsektmidler uden udviklingsmuligheder, men infrastrukturen var god og selskabet havde et godt ry i markedet.
Med investeringen på 120 mio. kr. i køb og umiddelbart forestående forbedringer og udvidelser i produktions- og miljøanlæg fik Cheminova i 1997 effektivt adgang til det indiske marked. Ud over den produktions- og salgsmæssige interesse planlagdes også de indiske udviklingslaboratorier udvidet og moderniseret for at kunne supplere koncernens proces- og formuleringsudviklingsarbejde.
Til Disposition
6. Fabrikken i Indien
Cheminovas produktionsanlæg ligger i Panoli Industri Estate i delstaten Gujarat. Området er et af Asiens største kemikomplekser og omfatter knap 400 produktionsvirksomheder. Delstaten ejer området og stiller infrastruktur som veje, vand, elektricitet og spildevandshåndtering til rådighed for virksomhederne.
Fabrikken ligger på to store industriarealer på 160.000 m2 og 60.000 m2 med få kilometer imellem og omfatter en række anlæg til fremstilling af mellemprodukter, tekniske færdigvarer (aktivstoffer) og formuleringer (brugsfærdige præparater) foruden diverse forsynings- og miljøanlæg.
Siden 1997 har Cheminova i Indien investeret et 3-cifret millionbeløb i forbedring af infrastruktur og anlæg - største investering er i et nyt mellemproduktkompleks til fremstilling af mellemproduktet DEPTC. Et nyt naturgasfyret kraftværk og et nyt forbrændingsanlæg er under projektering.
Miljø og sikkerhed har fra første dag af ejerskabet været fokusområder, og allerede de første år bragtes meget på plads, heriblandt udarbejdelse af sikkerheds- og miljøpolitik, etablering af sikkerhedsorganisation med daglig sikkerhedsleder i hver division, systematisering af rapportering af arbejdsulykker, iværksættelse af risikovurderinger, etablering af målinger af luftkvaliteten i arbejdsmiljøet, etablering af bedriftsværnsøvelser, igangsættelse af teams til vurdering af muligheder for miljøforbedringer i produktionsprocesserne m.v.
Tilsynet med produktionsanlægget i Panoli forestås af Gujarat Pollution Control Board, som er underlagt the Central Pollution Control Board i Delhi. Tilsynet udsteder tilladelser til produktion og udfører kontrol på virksomhedens produktions- og miljøanlæg. Miljømyndighederne i Indien er generelt kompetente.
Med bidrag fra Cheminova og flere af de store kemivirksomheder i området opføres i øjeblikket et stort biologisk spildevandsrenseanlæg, der skal samle og rense spildevandet fra samtlige producenter i distriktet og lede det behandlede vand gennem en 55 kilometer lang rørledning ud i den Arabiske Bugt. Cheminova har tilsvarende bidraget til et fælles moderne kemikalieaffaldsdepot og et forbrændingsanlæg. Uden de udenlandske kemivirksomheders tilstedeværelse og pres for at højne niveauet og skabe mere acceptable forhold ville situationen i dag have set ganske anderledes ud.
Til Disposition
7. Udviklingsarbejdet i Indien
Da Cheminova i 1997 overtog Lupin Agrochemicals, var den indiske virksomheds styrke produktion og salg, medens udviklingsaktiviteten ikke var højt prioriteret. Det er der siden ændret væsentligt på, idet Cheminova ønskede en meget større indsats på udviklingssiden.
I 1999 opførtes derfor på fabrikken i Panoli et stort forsknings- og udviklingscenter omkring en 800 m2 laboratoriebygning med moderne laboratorier og det nyeste analyseudstyr. I centret arbejder i dag mere end 30 ingeniører og kemikere intensivt med at forbedre processerne for eksisterende produktioner på fabrikken og med udvikling af nye produkter og formuleringer.
Centret har gennem årene udviklet konkurrencedygtige processer til flere produkter, som i dag sælges ikke blot i Indien, men også på verdensmarkedet. Arbejdet i de indiske laboratorier supplerer koncernens arbejde med proces- og formuleringsarbejde på forbilledlig vis. Indien har en meget stor stab af dygtige videnskabsfolk - rent faktisk råder de tre lande Indien, USA og Rusland over hver 1/10 af verdens forskere.
Til Disposition
8. Produkterne og distributionen i Indien
Insektmidlerne udgør den helt overvejende del af plantebeskyttelsesmidlerne - det gælder alle de store brugsområder som ris, bomuld, frugt og grøntsager.
I sin kamp mod de skadevoldende insekter har den indiske landmand et stort udvalg på omkring 50 forskellige insektmidler til sin rådighed. Antallet af varianter af brugsklare færdigpræparater er dog betydeligt større. Midlerne spænder fra de mest moderne lavtoksiske midler som imidacloprid til relativt giftige produkter som monocrotophos, der har været anvendt i mere end 30 år.
Før overtagelsen i 1997 fremstillede Lupin Agrochemicals få relativt giftige insektmidler som phosphamidon, monocrotophos og DDVP. Siden overtagelsen er phosphamidon udfaset og en række nye produkter kommet til, herunder også produkter fra fabrikken i Danmark.
Monochrotophos er imidlertid fortsat det mest solgte plantebeskyttelsesmiddel i Indien. Produktet har været kendt af brugerne i årtier - det er prisbilligt og effektivt, men også stærkt toksisk. Den indiske landmand kan i dag dårligt undvære monocrotophos. Men der sker desværre ulykker med monocrotophos, og indtil produktet kan erstattes af andre mindre giftige produkter og udfases, er det Cheminovas og de øvrige producenters opgave gennem uddannelse og information at medvirke til den mest sikre brug af produktet. Cheminova forventer i løbet af de næste 5 år at kunne udfase monocrotophos.
I den anden ende af skalaen er de nyere, mere målrettede og mindre toksiske produkter som for eksempel imidacloprid. Også dette produkt er godt på vej, men indtrængningen på markedet tager tid grundet både traditioner og højere pris. Samtidig er landmanden og hans rådgivere bekymrede for, at der udvikles resistens mod de nye produkter.
Til at formidle salget af plantebeskyttelsesmidlerne har Cheminova i Indien et intensivt salgs- og distributionsnetværk med 5 regionale kontorer og 25 depoter fordelt ud over landet. Depoterne leverer til omkring 2.000 distributører, der rækker ud til mere end 30.000 detailhandlere. Omsætningen i Indien er under Cheminovas ejerskab vokset med 50%.
Alle produkter godkendes af myndighederne, og der er klare regler for emballering, etikettering m.v. for at reducere risikoen for forkert brug. Herudover gør Cheminova en stor yderligere indsats for at uddanne brugerne. Virksomheden er hvert år i kontakt med flere tusinde landmænd, som ved særlige arrangementer informeres om korrekt brug af plantebeskyttelsesmidler.
20. december 2005
Til toppen |
