10. september 2010 DANMARK Printvenlig versionSite indeksSite map
Søg

Du er her: Aktuelt Arkiv

Cheminovas årsregnskab 2003

(Uddrag af årsregnskabsmeddelelse 2003 for Auriga Industries A/S)

 

Med en omsætning på 3.420 mio. kr. og et resultat før skat på 251 mio. kr. i 2003 udviklede Cheminovas salg af plantebeskyttelsesmidler sig stort set som forventet. Fremgangen i salget af selskabets nyere produkter kunne i 2003 mere end opveje faldet i omsætningen af virksomhedens ældre insektbekæmpelsesmidler af organofosfatfamilien. Stabile finansielle forhold i Brasilien var sammen med en god monsun i Indien medvirkende til fremgangen i salget. For 2004 forventer Cheminova kun en mindre stigning i omsætningen til 3.500 mio. kr og et resultat før skat, der er ca. 5% over resultatet i 2003.

 

I mio. DKK

2003

2002

Nettoomsætning

Resultat af primær drift før afskrivninger

og amortisering af goodwill (EBITDA)

Resultat af primær drift (EBIT)

Finansielle poster

Overskudsdeling

Resultat før skat

Årets resultat

3.420

 

540

336

(70)

(15)

251

142

3.226

 

548

348

(96)

(14)

238

147

Balancesum

Anlægsaktiver

Egenkapital

Nettogæld

3.466

1.059

1.578

868

3.008

941

1.546

701

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Fri pengestrøm

363

(329)

34

330

(130)

201

Investeringer i anlægsaktiver

Afskrivninger

307

204

137

200

Overskudsgrad (EBITDA)

Overskudsgrad (EBIT)

16%

10%

17%

11%

 

Mål og strategi

Det er Cheminovas mål inden for den agrokemiske branche at være den bedste værdiskabende generiske virksomhed - baseret på teknologi, innovation og konkurrencedygtig professionalisme. For at nå det mål er det nødvendigt, at selskabets andel af verdensmarkedet øges fra de nuværende ca. 1,5% til mindst 2% over de næste 3-4 år. Dette skal ske til trods for, at Cheminovas insektbekæmpelsesmidler af organofosfattypen i disse år mister markedsandele til nyere produkter.

 

Væksten vil ske dels gennem akkvisitioner af produkter og selskaber, dels gennem introduktion af nye egenudviklede generiske produkter. Distribution vil fortrinsvis ske gennem egne salgsselskaber.

 

Det er målet, at der i vækstperioden opretholdes et cash flow fra driften på 10% af omsætningen og en EBIT-margin på 10%. Afhængig af udviklingen i kursen på USD vil EBIT-marginen i enkelte år kunne ligge under det angivne mål.

 

Markedsudvikling

Efter en række år med faldende omsætning var det globale marked for plantebeskyttelsesmidler stort set uændret i 2003 i forhold til året før. Opgjort i USD var der endog tale om en stigning på 5-6%. Medvirkende hertil var især stigende verdensmarkedspriser på en række afgrøder samt den forbedrede finansielle situation i Latinamerika, især i Brasilien.

 

Såvel Nord- som Sydamerika havde i modsætning til året før normale vejrforhold i 2003, og for begge områder oplevede branchen en stigning i omsætningen. Derimod var store dele af Europa præget af tørke, og opgjort i EUR faldt omsætningen i Europa med ca. 4%.

 

Markedet for konventionelle, syntetisk fremstillede plantebeskyttelsesmidler var i 2003 godt 26 mia. USD. Det største marked er fortsat Nordamerika med 30% af den globale omsætning. Herefter følger Vesteuropa og Asien med henholdsvis 24% og 22%.

 

Det eneste område, hvor der i disse år sker en strukturel vækst, er Latinamerika, der nu tegner sig for 15% af omsætningen af plantebeskyttelsesmidler. Østeuropa, der i det kommende årti forventes at blive et vækstområde, udgør fortsat kun 4% af verdensmarkedet.

 

Mens omsætningen af konventionelle midler i disse år kun oplever beskeden eller ingen vækst, stiger omsætningen af bioteknologiske produkter og udgør nu ca. 4 mia. USD.

 

Ukrudtsmidler udgør i dag halvdelen af markedet for plantebeskyttelsesmidler, mens insektmidler udgør 25% og svampemidler 22% af totalmarkedet.

 

Den agrokemiske branche præges i disse år af en kraftig konsolidering. Branchens to største virksomheder Bayer og Syngenta har tilsammen omkring 40% af verdensmarkedet, og sammen med fire andre multinationale forskningsbaserede virksomheder repræsenterer de ca. 80% af totalmarkedet. For 10-15 år siden skulle der knap 20 virksomheder til for at dække en tilsvarende andel af omsætningen. Konsolidering betyder ofte frasalg af produkter, og en række af disse udgør interessante akkvisitionsmuligheder for Cheminova.

 

Branchen er tillige kendetegnet af, at flere og flere produkter bliver patentfrie. Omsætningen af produkter, der er dækket af patenter, udgør nu kun ca. 34% af verdensmarkedet. En anden tendens i branchen er, at en lang række produkter i disse år er under genregistrering i Europa og Nordamerika. Omkostningerne hertil er ofte så store, at en række mindre produkter forsvinder fra markedet.

 

Denne udvikling giver virksomheder som Cheminova gode muligheder for at vinde markedsandele, men under skærpet priskonkurrence. I 2003 var især priskonkurrencen på glyphosat på det amerikanske marked med til at præge udviklingen.

 

Salg og distribution

Cheminovas salg af plantebeskyttelsesmidler udviklede sig i 2003 tilfredsstillende og stort set som forventet.

 

Salget af insektbekæmpelsesmidlet malathion faldt også i 2003, dog ikke så meget som forventet. Det skyldes især et større salg til det amerikanske program til udryddelse af snudebiller i bomuld. Cheminova har i en årrække været hovedleverandør til programmet, der nærmer sig en succesfuld afslutning. Cheminovas øvrige insektbekæmpelsesmidler i organofosfatfamilien opnåede ligeledes et tilfredsstillende salg på niveau med året før. I 2003 udgjorde produkter af organofosfattypen 32% af selskabets omsætning mod 56% for fem år siden. I takt med at snudebilleprogrammet afsluttes, forventes organofosfaternes andel af omsætningen fortsat at falde.

 

Den del af omsætningen, der kommer fra selskabets nyere produkter, herunder ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyphosat, vokser stadig og udgjorde 39% af omsætningen i 2003.

 

Afsætningen af glyphosat steg igen i 2003, men til stærkt reducerede priser, især i USA. Svampemidlet flutriafol, som blev erhvervet fra Syngenta i 2001, havde et tilfredsstillende år og øgede omsætningen i forhold til 2002. Flutriafol har vist sig at være effektiv i bekæmpelsen af rust, som i 2003 var en alvorlig svampesygdom i soja i Brasilien.

 

De to produkter, som Cheminova erhvervede fra Bayer i begyndelsen af året, acrinathrin og phosalone, levede begge op til forventningerne.

 

Gamma-cyhalothrin, som er Cheminovas nye insektbekæmpelsesmiddel i pyrethroidfamilien, opnåede en omsætning svarende til forventningerne. Produktet markedsføres af Pytech GmbH, som er et 50:50 joint venture selskab ejet af Dow AgroSciences og Cheminova.

 

Gamma-cyhalothrin var ved udgangen af året registreret i 11 lande, men i de fleste lande blev registreringen først opnået på et tidspunkt, hvor vækstsæsonen var overstået. I marts 2004 forventes produktet at blive registreret i USA.

 

En række nye vækstprodukter, herunder insektbekæmpelsesmidlet imidacloprid, er blevet introduceret i de sidste par år med en tilfredsstillende salgsudvikling. Imidacloprid er dog fortsat kun patentfrit i få lande.

 

Salget af "fine chemicals" udgjorde i 2003 ca. 13% af omsætningen og udviklede sig stort set som forventet, men med fortsat skærpet priskonkurrence.

 

Tredjeparts produkter, der er med til at komplettere salgsselskabernes program, vokser fortsat og udgjorde i 2003 ca. 15% af omsætningen.

 

Et vigtigt led i Cheminovas strategi er distribution af egne varemærker gennem egne salgsselskaber i de vigtigste landbrugslande. I 2003 overtog Cheminova det franske distributionsselskab Flexagri fra Bayer. Flexagri blev i begyndelsen af 2004 fusioneret med Cheminova France og udgør et godt udgangspunkt for Cheminovas kommende ekspansion i Frankrig.

 

Modsat de to foregående år var 2003 præget af finansiel stabilitet i Sydamerika. Især var udviklingen i Brasilien positiv, og Cheminova Brasilien oplevede et godt år med en stor stigning i omsætning og indtjening. Indien oplevede en god monsun i 2003, hvilket medførte, at Cheminova India realiserede et tilfredsstillende resultat.

 

Salget i Europa har udviklet sig i forskellige retninger. Nogle lande i Nordeuropa har været påvirket af frost og tørke, hvilket har haft negativ indflydelse på salget af plantebeskyttelsesmidler, mens f.eks. det spanske datterselskab Agrodan igen i år oplevede en tilfredsstillende fremgang.

 

Produktudvikling og akkvisitioner

Arbejdet med at udvikle formuleringer af Cheminovas nye pyrethroid gamma-cyhalothrin er fortsat i 2003, samtidig med at arbejdet med at opnå registreringer i en lang række lande er fortsat. Registreringerne udtages af joint venture selskabet Pytech. Produktionsprocessen er udviklet af Cheminova, der også producerer produktet, mens salget varetages af Pytech gennem lokale salgsselskaber tilhørende Dow AgroSciences og Cheminova. Produktet vil i de kommende år og frem til 2010 udgøre en fortsat stigende andel af Cheminovas omsætning og indtjening.

 

Cheminovas udviklingsafdelinger i Danmark og Indien har i årets løb fortsat arbejdet med at udvikle nye generiske produkter, som vil blive introduceret i de kommende år.

 

I slutningen af 2002 erhvervede selskabet de to insektbekæmpelsesmidler phosalone og acrinathrin i forbindelse med fusionen mellem Bayer og Aventis.

 

I slutningen af 2003 overtog Cheminova fra det amerikanske selskab Griffin LLC globale varemærker og registreringer for insektbekæmpelsesmidlerne methyl parathion og malathion. Især malathion vil fremover være et vigtigt produkt for Cheminova. Erhvervelsen vil betyde en bedre kapacitetsudnyttelse af Cheminovas danske produktionsanlæg.

 

Produktion og investeringer

Cheminova har produktionsanlæg i Danmark og Indien. Herudover anvendes i stigende omfang underleverandører til produktion af aktivstoffer og formulering af salgsprodukter.

 

Anlæggene i både Danmark og Indien har i 2003 kørt godt og med en tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse og produktionsøkonomi.

 

Der er i 2003 investeret ca. 106 mio. kr. i materielle anlægsaktiver fortrinsvis til opførelse af anlægget til produktion af pyrethroider. Anlægsarbejdet er forløbet efter planerne.

 

I de kommende år vil investeringerne i materielle anlægsaktiver falde især på den danske fabrik. Det har derfor været nødvendigt af reducere medarbejderstaben i den danske produktions- og anlægsafdeling med ca. 90 mand i perioden 2002 til 2004.

 

Resultat, balance og pengestrøm

Omsætningen i 2003 udgjorde 3.420 mio. kr., hvilket er 6% højere end i 2002. Ved uændrede valutakurser i forhold til 2002 ville stigningen i omsætningen have været på 16%. Den tilfredsstillende udvikling i omsætningen skyldes især fremgang i Cheminovas salgsdatterselskaber i Brasilien, Indien og Spanien.

 

Cheminovas EBITDA blev på 540 mio. kr. svarende til 16% af omsætningen mod 17% i 2002. Efter afskrivninger på anlægsaktiver på 204 mio. kr. mod 200 mio. kr. i 2002 blev Cheminovas resultat af primær drift på 336 mio. kr. mod 348 mio. kr. i 2002. EBIT-margin i 2003 blev på 10% mod 11% i 2002. Cheminova levede således op til forventningerne ved årets start og til de økonomiske mål for indtjeningen.

 

De finansielle poster udgjorde 70 mio. kr. mod 96 mio. kr. i 2002. Forbedringen skyldes især, at 2002 var præget af valutakrisen i Brasilien og Argentina.

 

Resultat før skat blev 251 mio. kr. mod 238 mio. kr. i 2002.

 

Selskabets balance udgjorde 3.466 mio. kr. ved udgangen af 2003. En stadig stigende del af Cheminovas omsætning sker til Sydamerika, som har højsæson omkring årsskiftet. Det er baggrunden for, at tilgodehavender fra salg i 2003 er steget i forhold til året før.

 

På trods af stigningen i debitorer opnåede Cheminova i 2003 en pengestrøm fra driftsaktivitet på 363 mio. kr., hvilket er 33 mio. kr. mere end i 2002.

 

Investeringerne i 2003 udgjorde 329 mio. kr., heraf vedrører 223 mio. kr. investeringer i immaterielle aktiver primært i forbindelse med køb af produkterne phosalone og acrinathrin, køb af Flexagri i Frankrig samt køb af Griffins rettigheder til malathion og methyl parathion.

 

Forventninger til 2004

Generelt spores en stigende optimisme inden for den agrokemiske branche. Den svage amerikanske dollar og den forstærkede konkurrence på især glyphosat betyder imidlertid, at Cheminova for 2004 kun forventer en mindre stigning i omsætningen til 3.500 mio. kr.

 

Moderselskabets forventede nettoindgange i USD for 2004 er terminssikret til en tilfredsstillende kurs.

 

For 2004 forventes en EBIT-margin på 9% og et resultat af primær drift lidt under resultatet i 2003. Kombinationen af lange kredittider og høj rente i Brasilien er ensbetydende med, at Cheminova Brasiliens salgspriser indeholder et væsentligt finansieringstillæg. Af regnskabstekniske årsager reduceres EBIT med dette finansieringstillæg, som medfører en tilsvarende forbedring af de finansielle poster.

 

For 2004 forventer Cheminova et resultat før skat, der er ca. 5% over resultatet i 2003.

 

Cash flow fra driften forventes i 2004 at blive på niveau med 2003. Investeringerne i materielle anlægsaktiver forventes i 2004 at blive lidt lavere end i 2003.

 

---------------------------------------------

 

Hele årsregnskabsmeddelelsen kan ses på Aurigas hjemmeside www.auriga.dk.

 

15. marts 2004

 

Til toppen

 

Arkiv

 Delårsrapport for 1. kvartal 2009

5. maj 2009

 CSR-rapport for 2008 offentliggjort

20. marts 2009

 Cheminova stopper salget af stærkt giftigt produkt i Indien

12. marts 2009

 Uheld på Cheminovas produktionsanlæg

2. marts 2009

 Cheminova udfaser hurtigere end planlagt

26. februar 2009

 Cheminova køber majoritetsandel i Stähler-gruppen

16. februar 2009

 Genregistrering af 3 Cheminova-produkter i EU

14. januar 2009

 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2008

10. november 2008

 Folketingets Miljøudvalg besøger Cheminova

3. november 2008

 Medhold i Pressenævnet

3. november 2008

 Cheminova overtager det fulde ejerskab af CropTech, Colombia

10. oktober 2008

 Cheminova halvårsrapport 2008

20. august 2008

 Cheminova kommenterer kritikken

20. august 2008

 Cheminova deler ønske om forbud

18. august 2008

 Cheminova køber formulerings- og pakkeanlæg i Australien

23. juni 2008

 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008

22. april 2008

 CSR-rapport 2007

8. april 2008

 Cheminovas årsregnskab 2007

27. marts 2008

 Cheminova lancerer nyt svampemiddel i Danmark

11. marts 2008

 Cheminova eneejer af Pytech

28. februar 2008

 Global ledelse

11. februar 2008

 Partnerskab mellem Cheminova og Stähler

19. december 2007

 Foreløbig afgørelse i sag mod EU om malathion

7. december 2007

 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007

8. november 2007

 Mindre brand i mellemproduktanlæg på Rønland

1. oktober 2007

 Kommentar til malathion-artikel

25. september 2007

 Sag mod EU

12. september 2007

 Cheminova halvårsrapport 2007

22. august 2007

 CSR-nyheder på nettet

13. juli 2007

 Ja til Cheminova - ja til at redde liv

16. maj 2007

 Licensaftale mellem Cheminova A/S og Eden Research

14. maj 2007

 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

25. april 2007

 Grønt regnskab 2006

19. april 2007

 Cheminova i Ungarn

16. april 2007

 CSR-rapport 2006

12. april 2007

 Cheminovas årsregnskab 2006

27. marts 2007

 Brasiliansk myndighedsnotat om methyl parathion

30. januar 2007

 Konstruktivt møde med miljøudvalget

24. januar 2007

 Indisk mellemproduktanlæg genstartet

18. december 2006

 Konstruktivt møde med miljøministeren

18. december 2006

 Cheminova køber produktet acrinathrin

8. december 2006

 Cheminovas salg af klasse I produkter og plan for udfasning

1. december 2006

 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2006

8. november 2006

 Indien-undersøgelsen afsluttet - mere information om CSR-indsatsen

16. oktober 2006

 Cheminova halvårsrapport 2006

16. august 2006

 Resultater fra Indien-undersøgelse

6. juli 2006

 Undersøgelse af forhold i Indien

20. juni 2006

 DR Dokumentar - Cheminova i Indien

19. juni 2006

 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006

1. maj 2006

 Cheminovas årsregnskab 2005

21. marts 2006

 Cheminova og REACH

4. januar 2006

 Cheminova salgsselskab i Colombia

21. december 2005

 Cheminova salgsselskab i Australien

21. december 2005

 Indien og Cheminova

20. december 2005

 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2005

9. november 2005

 Human tests - spørgsmål og svar

14. oktober 2005

 Cheminovas brug af human tests

3. oktober 2005

 Cheminova halvårsrapport 2005

23. august 2005

 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

27. april 2005

 Samarbejdsaftale vedrørende insektmidlet imidacloprid

20. april 2005

 Cheminovas årsregnskab 2004

11. marts 2005

 Cheminova kvartalsrapport for 3. kvartal 2004

9. november 2004

 Cheminova halvårsrapport 2004

25. august 2004

 EU-parlamentarikere på besøg på Cheminova

19. april 2004

 Vikinger indtager Brasilien

30. marts 2004

 Cheminovas årsregnskab 2003

15. marts 2004

 Græshoppemiddel med fly til Afrika

4. marts 2004

 Udryddelsesprogram gennemført med succes

10. december 2003

 Temaartikler om glyphosat

4. december 2003

 Cheminova kvartalsrapport for 3. kvartal 2003

12. november 2003

 Cheminova på sporet af ny vækst

24. oktober 2003

 Kommentar til produktansvarssager i USA

21. oktober 2003

 Cheminova køber franske Flexagri

3. juli 2003

 Cheminova-kommentar til debatten omkring høfdedepotet

20. juni 2003

 Grønt regnskab 2002

6. maj 2003

 Generalforsamling i Auriga

2. maj 2003

 Cheminova køber nye produkter

5. november 2002

 Kommentarer fra Aurigas generalforsamling - 2002

6. maj 2002

 Styrket i Mexico

19. november 2001

 Styrket i England

1. oktober 2001

 Kommentar til sagsanlæg i USA

23. juli 2001

 Generalforsamling i Auriga

29. maj 2001

 Styrker produktprogrammet

20. marts 2001

 Oprensning ved høfde 42

5. marts 2001

 Produktudvikling og stewardship

12. februar 2001

 USA-succes for Fyfanon fra Cheminova

22. december 2000

 Joint venture samarbejde

12. december 2000

 Omtale af sagsanlæg mod Cheminova

20. november 2000

 Når myggeplagen bliver en trussel mod folkesundheden

13. november 2000

 Flotte resultater på USA-markedet

31. oktober 2000

 Stigende datakrav medfører udfasning af ethyl parathion i USA

29. september 2000

 Kommentarer til halvårsregnskabet

8. september 2000

 Fra terpentinolie til høj-effektivt insektbekæmpelsesmiddel

31. juli 2000

 Kommentarer fra Aurigas generalforsamling

25. maj 2000

 Flere nye produkter lanceres hvert år

17. april 2000

Læs mere Aktuelt

Læs mere Faktuelt