For få dage siden afgik med fly fra Billund 100 tons malathion til Agadir i Marokko. Insektmidlet er en del af en større ordre, som skal bruges i bekæmpelsen af et truende græshoppeudbrud. Transporten til Afrika sker både på land og til søs, men også - som det er tilfældet for de 100 tons vedkommende - med fly.

Transporten af de
100 tons insektbe-
kæmpelsesmiddel
skete med blot én
flyvning i et af ver-
dens største trans-
portfly, det russiske
Antonov 124-100.
Her billede fra last-
ningen i Billund
Lufthavn.
Marokko i Nordvestafrika grænser op til Mauretanien, hvor der efter flere års relativt lav græshoppeaktivitet for nylig har været store og meget truende græshoppeudbrud. Også en række øvrige lande i området har samtidig oplevet store græshoppeforekomster. Gode ynglemuligheder har nemlig resulteret i meget store sværme af græshopper, der er en alvorlig trussel mod landbrugsafgrøderne.

Sværmende græshopper i Sahara ørken-området (FAO).
Myndighederne i Marokko har allerede nu i grænselandet indledt en forebyggende sprøjtning for at hindre, at græshopperne yngler videre og formerer sig til endnu større og mere ødelæggende sværme. Uden den forebyggende indsats og senere opfølgning risikerer man, at sværmene spreder sig til større områder med meget store vanskeligheder for fødevareproduktionen til følge.
Bekæmpelsen af græshopperne sker primært ved sprøjtning fra fly mod de voksne græshopper med insektbekæmpelsesmidlet malathion. Midlet bruges også i bekæmpelsen af malariamyg.
4. marts 2004
Til toppen
|