I april 2007 overtog Cheminova aktiemajoriteten i det ungarske selskab Kerolagro (som efterfølgende skiftede navn til Cheminova-Magyarország) med ret til at overtage de resterende aktier inden for fem år. Cheminova har nu udnyttet denne ret.
Kerolagro’s aktiviteter daterer sig tilbage til 1995, og hen over årene har selskabet etableret sig som en professionel og stærk distributør af plantebeskyttelsesmidler og plantenæringsstoffer til både det agrokemiske marked og non-crop markedet i Ungarn. Denne positive udvikling blev fremskyndet fra 2007 og fremad, da Cheminovas produkter blev tilføjet produktprogrammet, og Cheminova-Magyarország blev en integreret del af Cheminovas regionale salgs- og marketingstruktur i Europa. Som følge deraf er Cheminova-Magyarországs omsætning næsten blevet tredoblet siden 2007, hvilket delvis skyldes introduktionen af nye innovative produkter som insektmidlet gamma-cyhalothrin og ukrudtsmidlet beflubuthamid.
Under Cheminovas fulde ejerskab vil Cheminova-Magyarország fortsætte med at ekspandere og styrke sin position på det ungarske marked. Ud over fortsat at fremme og udvikle dets eksisterende brede produktprogram vil Cheminova-Magyarország i de kommende år introducere en række nye produkter, inklusive mange fra Cheminovas udviklings-pipeline.
Overtagelsen af de resterende aktier vil ikke have nogen indvirkning af betydning på Cheminovas resultater i 2009.
23. oktober 2009
Til toppen
|