23. februar 2012 DANMARK Printvenlig versionSite indeksSite map
Søg

Du er her: Aktuelt Aktuelt

Delårsrapport for 3. kvartal 2011

Fortsat fremgang på mål og indsatsområder

(Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes)

 

Den tilfredsstillende fremgang på mål og indsatsområder er fortsat i 3. kvartal, og Auriga fastholder forventningerne til året. Fortsat stærk udvikling for nye produkter har i årets første ni måneder resulteret i en vækst på 10%, når man ser bort fra omsætningen på glyphosat. Dækningsgraden er forbedret og kapacitetsomkostningerne reduceret. EBITDA-margin steg til 9,2% (7,0%), og resultat af primær drift (EBIT) er forbedret med DKK 121 mio. til DKK 274 mio. Resultat før skat er fordoblet til DKK 94 mio. til trods for negative valutakursreguleringer. Såvel arbejdskapital som gældsbyrde er forbedret.

  • Omsætningen i årets første ni måneder er steget med godt 5% til DKK 4.408 mio. (DKK 4.180 mio.) svarende til 7% vækst ved uændrede valutakurser. Stigningen er opnået trods fortsat reduktion af omsætningen på glyphosat. Væksten er især drevet af de nye produkter, hvilket sammen med begyndende prisforhøjelser har forbedret dækningsgraden, selvom høje råvare- og energiomkostninger og valutakurser har påvirket dækningsgraden negativt.
  • Kapacitetsomkostningerne er trods øget aktivitetsniveau reduceret til DKK 874 mio. (DKK 896 mio.) som følge af gennemførte rationaliseringer, stram omkostningsstyring og lavere valutakurser.
  • Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) er steget til DKK 404 mio. (DKK 292 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 9,2% (7,0%). Resultat af primær drift (EBIT) udviste en stigning på DKK 121 mio. til DKK 274 mio. (DKK 153 mio.), mens resultat før skat er fordoblet til DKK 94 mio. (DKK 47 mio.).
  • Pengestrømmen fra driften har udviklet sig positivt i 3. kvartal, men blev for årets første ni måneder negativ med DKK -129 mio. (DKK -73 mio.). Den gennemsnitlige arbejdskapital i forhold til omsætningen er yderligere forbedret og gældsbyrden (NIBD/EBITDA) reduceret til 4,5 (8,1).
  • Med en stigning til DKK 180 mio. (DKK 112 mio.) er udviklingen i de finansielle poster ikke tilfredsstillende. Stigningen skyldes især højere renteomkostninger i Brasilien og Indien samt urealiserede valutakursjusteringer i bl.a. Brasilien.

Forventninger til 2011

Auriga fastholder de tidligere udmeldte forventninger om en omsætning på ca. DKK 5.800 mio., en EBITDA-margin på 8-10% og EBIT i niveauet DKK 300-400 mio. samt en forbedring af pengestrøm fra driften i forhold til 2010.

 

---------------------------------------------------------------------------------------

 

Læs hele delårsrapporten på Aurigas hjemmeside www.auriga.dk.

 

10. november 2011

Til toppen

 

Aktuelt

 Delårsrapport for 3. kvartal 2011

10. november 2011

 Ny joint venture i Mellemøsten og Nordafrika

7. september 2011

 Delårsrapport for 1. halvår 2011

25. august 2011

 Cheminova køber den resterende ejerandel i Stähler

1. juli 2011

 Delårsrapport for 1. kvartal 2011

26. maj 2011

 Årsrapporten 2010

24. marts 2011

 CSR-rapport 2010

23. marts 2011

Læs mere Faktuelt

Læs mere Arkiv